Logo Deutsches Museum Nordschleswig
Udstillingen

Om udstillingen

Oplev historie og identitet


I den faste udstilling på Deutsches Museum Nordschleswig i Sønderborg/Sonderborg er det tyske mindretals historie, kultur og identitet i Danmark i centrum. På cirka 300 kvadratmeter giver udstillingen et levende indblik i det dansk-tyske grænseland – fra 1800-tallet og frem til i dag.


Gennem personlige fortællinger, originale genstande, interaktive stationer og digitale elementer formidles centrale temaer som identitet, sprog, kultur, skole, hverdagsliv, politik og tilhørsforhold.
Udstillingen inviterer ikke kun til opdagelse – men også til refleksion over egen identitet, mindretalsspørgsmål og det at leve sammen i en grænseregion.

Overblik over udstillingen


På tre etager venter spændende temarum, der belyser centrale aspekter af det dansk-tyske grænseland – fra folkeafstemningen og nazitiden til kultur, skole og nutidige perspektiver.



Foyer – Indgangen til museet


Velkomstområde med kasse, information samt plads til arrangementer og særudstillinger.



1. sal – Historie i forandring


Rum 1: Identitets-intro – Hvad er identitet?
Rum 2: Tidslinje – Overblik over de vigtigste begivenheder i det tyske mindretals historie i Nordslesvig
Rum 3: Folkeafstemningen – Nordslesvig 1920: Afstemning og grænsedragning
Rum 4: Nationalsocialisme – Det tyske mindretal i "Det Tredje Rige"
Rum 5: Perspektivering – Mindretalsliv mellem to kulturer



2. sal – Kultur, uddannelse og erindring


Rum 6: Kultur – Mindretallets kultur- og foreningsliv
Rum 7: Kulturkabinet – Udvalgte genstande forklaret
Rum 8: Skole – Uddannelse som hjertet i identiteten
Rum 9: Knivsbjerg – Et symbolsk sted for fællesskabsfølelse
Rum 10: Identitets-outro – Refleksion og perspektiv: Hvad det vil sige at være et mindretal



Område for skiftende udstillinger:


Billeder og genstande af den nordslesvigske kunstner A.G. Nissen



3. sal – Kunst og udsigt


Forsamlings- og udstillingsområde med skiftende værker af nordslesvigske kunstnere.
På tagterrassen kan du nyde en fantastisk panoramaudsigt over Sønderborg/Sonderburg



Vores udstilling i billeder

Vil du besøge Deutsches Museum Nordschleswig i Sønderborg?


Her finder du alle vigtige informationer for dit besøg:

Identitet – Den røde tråd i udstillingen


Den tyske mindretals identitet i Danmark


At definere sig selv som en del af det tyske mindretal er en bevidst og personlig beslutning – og en del af den enkeltes identitetssøgning. Både som individer og som gruppe stiller vi os igen og igen spørgsmålet: Hvem er vi?


De identitetsmarkører, som tidligere har defineret det tyske mindretal, bliver hele tiden udfordret og forandret med nye generationer. Derfor er identitet ikke noget fast – men noget, vi løbende må forholde os til og gentænke. Det var netop derfor, at identitet blev valgt som den røde tråd i udarbejdelsen af vores nye permanente udstilling.


Det tyske mindretal i Nordsleswig/Sønderjylland i historisk forandring


De tysksindede nordschleswigere havde i begyndelsen håbet på en selvstændig stat Schleswig-Holstein – men blev i 1867 en del af en preussisk provins. Med årene vænnede man sig til tanken, indtil folkeafstemningen i 1920 gjorde mange af dem til statsborgere i et Danmark, de ikke selv havde valgt – og som de i første omgang ikke følte sig hjemme i.


Under nationalsocialismen blev mindretallet stillet over for et nyt løfte om at vende tilbage til en tysk folkelig fællesskabsfølelse – med tragiske konsekvenser: Død, krig og øget afstand til de danske naboer. Efter 1945 måtte man acceptere, at fremtiden lå i det danske samfund – og finde sin plads som statsborger i en stat, man tidligere havde stået udenfor. Men den integration forudsatte også accept og anerkendelse fra flertallet i Danmark.


I dag er det tyske mindretal i vid udstrækning blevet en accepteret del af det danske samfund – samtidig med, at mange fortsat bevarer en kulturel og sproglig forankring i det tyske.

Er mindretallets identitet hermed fundet?
Det er et åbent spørgsmål – og måske netop dét, der gør identitet til et vedvarende og levende tema.

Kontakt

Telefonisch sind wir an unseren Öffnungstagen von 10–15:45 Uhr erreichbar.

Ring til os på åbningsdage kl. 10–15:45.

CVR-Nr: 40727175

© Deutsches Museum Nordschleswig